Sidste år valgte man for første gang at udgive et årsskrift for Danske Hærhistoriske Museer. Her fik medlemmerne mulighed for at fortælle om sig selv i tekst og billeder og mange valgte da også at være med. Også i år har vi valgt at udgive et Årsskrift og det kan I glæde jer til at se til generalforsamlingen.

Årsskriftet har været tilgængelig i såvel hærkommandoen som ude ved regimenterne og det er vores håb at flere har fået øjnene op for de mange spændende medlemmer i foreningen. Her kommer sidste års flotte hilsen fra Chefen for Hærkommandoen:

Her ved indgangen til 2022 er det mig en stor glæde at komme til orde i Danske Hærhistoriske Museers første årsskrift. Det giver mig lejlighed til her fra Karup at ridse betydningen af det frivillige arbejde og de frivilliges indsats op.

Forhåbentlig er vi nu også på den rigtige side af Covid-19. Dermed håber vi også, at dagligdagen i Hæren og i vores museer og historiske foreninger igen bliver mere normal i løbet af foråret.

Hærens historie er en af de grundsten, hvorpå vi bygger vores korpsånd – og hermed også evnen til ultimativt at kunne kæmpe. Formidlingen af denne lange historie har som bekendt traditionelt været forankret i – og varetaget af Krigsmuseet under Nationalmuseet, samt i Hærens regimenters samlinger. Hertil kommer heldigvis også en række andre museer og udstillinger, private som kommunale.

Uden disse kulturbærende institutioner ville rigtigt meget af den militærhistoriske kulturarv være gået tabt både i og uden om Hæren. På køretøjsområdet var vi således i Hæren i 00´erne godt på vej til at miste nogle af vores ældste militærhistoriske køretøjer, der for en dels vedkommende var blevet til skyde- og øvelsesobjekter i vores øvelses- og skydeterræner.

Heldigvis tog fremsynede folk affære og fik reddet, hvad reddes kunne. Det viste sig at være ikke så lidt. På det køretøjshistoriske område tog museums- og foreningsarbejderne samtidig for alvor fart, drevet og gennemført af en stadigt voksende skare af frivillige i de lokale museer og foreninger.

 I september 2011 blev Danske Hærhistoriske Museer oprettet som en ”paraplyorganisation” af frivillige, der siden dengang har arbejdet aktivt til fordel for både de private som de militære museer og foreninger – overfor såvel Hærkommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- & Indkøbsstyrelse, og til fordel for begge.

For mig er det egentlig meget enkelt. Uden vores frivilliges uegennyttige indsats i alle foreningerne, var vi ikke der, hvor vi er i dag. Ved indgangen til 2022 har vi genvundet evnen til at visualisere såvel regimentshistorierne, som til at fremvise de køretøjer, pansrede som ikke pansrede, der knytter sig til alle vores våbenarter. 

I Hæren nyder vi godt af foreningernes evne og vilje til at understøtte formidlingen af vores historiske kulturarv. Dette gælder både internt under f.eks. Åbent Hus-arrangementer, men så sandelig også eksternt. Der er rigtig mange ”uden for huset” landet over, der anmoder foreningerne om at komme og vise de historiske køretøjer. Det kan være som et element i undervisning, ved Kulturnatten i København, kommunale markeringer af 5. september osv. 

Det gør man ikke bare lige. Det kræver en kæmpe indsats at restaurere militære veterankøretøjer til kørende eller ”bare” udstillingsbar stand – med enkelte køretøjer også til glæde for Krigsmuseet. Ikke desto mindre sker dette i rigt mål i museums- og foreningsregi uden anden belønning end glæden ved at kunne køre ud og vise køretøjet frem for et stadigt stigende historisk interesseret publikum.

Som chef for Hæren er jeg derfor også i dette første årsskrift glad for at kunne benytte lejligheden til takke for den indsats, der er ydet af museer og foreninger gennem årene. Det er ganske enkelt godt gået, og der skal ikke herske tvivl om, at jeres indsats er værdsat og respekteret både i og uden for Hæren. Hæren vil også fremadrettet sine historiske museer og foreninger og – i størst muligt omfang understøtte dem. Desværre er vi engang nødt til at acceptere, at vi skal prioritere vores samlede ressourceforbrug. Det kommer vi nok heller ikke til at undgå fremadrettet, men sådan er det jo i alle livets forhold.

Med en stor tak for indsatsen i 2021 og ønsket om et godt og aktivitetsfyldt 2022. Gunner Arpe Nielsen