Vi siger tak til den tidligere Formand Henrik Sommer, for hans arbejde for foreningen og dens medlemmer og ser frem til samarbejdet med den nye formand.

Formanden for DHM’s bestyrelse

Formanden for DHM’s Bestyrelse ved udgivelsen Henrik Sommer.

Historien gentager sig ofte. Fremtiden står på skuldrene af fortiden. Den som ikke kender sin fortid, forstår ikke sin nutid og kan ikke sætte fremtidens mål. I dette tidsskrift sammenfatter medlemsforeningerne af Danske Hærhistoriske Museer hvorledes, de ved en kolossal frivillig indsats bidrager til forståelsen af den danske hærhistoriske arv. Læs det spændende årsskrift og lad det inspirere læseren til nysgerrigt at opsøge det enkelte museum for både at se og at høre fortællingerne om det danske landmilitære forsvar. Du vil blive begejstret over oplevelsen.

Mere end 5.000 frivillige ildsjæle i ca. 45 foreninger, der spænder fra kørende panserkøretøjsforeninger, hjemmeværnsmuseer, regimentssamlinger, befæstninger fra den kolde krig tilbage til midten af 18 hundrede tallet, udstillinger om dansk deltagelse i militære operationer inden for de seneste årtier samt lokale samlinger m.fl. De er der alle sammen og beskriver, hvad de beskæftiger sig med og har foretaget sig i løbet af 2022.
Og der er plads til flere frivillige. Hvis læsning af årsskriftet har tændt din interesse, så kontakt de enkelte foreninger og tag en snak med dem. Du finder kontaktinformation om de enkelte foreninger på www.haermuseer.dk

God læselyst.

Henrik R. Sommer
Bestyrelsesformand
Danske Hærhistoriske Museer.